Velkommen til Kollerup Mølle!
Midt i den smukke natur lige uden for Hadsten ligger Kollerup Mølle – en idyllisk ejendom med rødder helt tilbage til 1313. Dengang fungerede bygningerne som vandmølle for områdets fæstebønder. I 1959 blev stedet forvandlet til gæstgiveri, og siden da har Kollerup Mølle Kro dannet rammen om både små og store selskaber.

I dag er Kollerup Mølle igen åben – og vi er i gang med at skrive et nyt kapitel i stedets lange historie. Med stor respekt for møllens charme og traditioner har vi pustet nyt liv i rammerne, inspireret af stemningen fra de klassiske engelske landsbypubs.

Hos os kan du nyde en god øl, et glas vin eller en varm kop kaffe i afslappede og autentiske omgivelser. Vi lægger vægt på fællesskab, nærvær og hygge og byder løbende på arrangementer som ølsmagninger, quiz-aftener, livemusik, bålmad og andre hyggelige events.
Vores ambition er, at Kollerup Mølle igen bliver et naturligt samlingspunkt – for lokale, turister og virksomheder. Her er plads til spontane aftener i baren, planlagte fejringer i salen og stille stunder ved søen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen – og til sammen at skabe nye minder i de gamle møllevægge.
Mvh. Rolf Mørkøre Andersen
Book lokalerne til din næste fest
ønsker du at holde fest i et af vores selskabslokaler, kan du forhåndsbooke nu.
Vi er klar fra 1. september.
Læs mere om leje af selskabslokaler her.
